Dadler

I udkanten af oase-byen Douz i Sydtunesien står tusindvis af dadelpalmer, der hver år giver tonsvis af den lækre dadel Deglet Nour. Det betyder ‘lysets dadler’, og refererer til at frugtkødet er så frisk og lyst, at sollyset kan skinne igennem og forstærke den smukke rav-farve, som dadlerne i helt frisk udgave har. 

Dadlerne her i webshoppen er fra Fathia, som har dyrket dadler i mere end 30 år. Hendes dadler er dyrket uden kemikalier og er ikke varmebehandlet eller dampet fulde af vand. De er som da de blev plukket: Med sten og siddende på den lille, stive stilk.  

Fathia i sin dadeloase i Douz.

På vej til dadeloasen på ladet af en pick-up

Strømledningerne langs vejen til oasen leverer strøm til de pumper, der trækker vand op fra undergrunden. Men i dag kører mange af pumperne på solceller. Oasen overrisles med jævne mellemrum. Der holdes på vandet ved at bygge små volde om mindre jordstykker. I den fugtige jord i bunden dyrkes der bl.a. vandmeloner, græs, tomater samt granatæbletræer. På den måde udnyttes al vandet og oasen fungerer som et trelags permakultur-landbrug.

Befolkningen i Douz i Sydtunesien levede frem til 1960’erne som halvnomader. Om vinteren boede de ved dadelpalmetræerne i oasen og havde travlt med dadelhøsten. Om foråret pakkede de de tunge telte af uld sammen og flyttede ud i ørkenen, som blomstrer og skyder græs og kviste, således at der var gode græsningsforhold for geder, får og kameler. I 1960’erne blev et moderniseringsprogram ført igennem fra politisk hold, som krævede, at alle havde en fast adresse. Beboerne i Douz byggede huse og blev bofaste. Sådan da. For om foråret pakker de fleste familier stadig de gamle telte og kører dem ud i ørkenen og slår lejr for nogle uger, som regel i skolernes ‘forårsferie’ i marts. 

Rul til toppen